Fra ministerier, Dansk Industri, Dansk Erhverv og førende virksomheder bliver vi løbende gjort opmærksom på om hvordan mangler på arbejdskraft bliver det største problem for vækst.
Men problemets størrelse er selvforskyldt og en stor kan del kan løses ved at ændre tilgangen til rekruttering.
Et problem er, at det meget unge og forholdsvis uprøvede personer, der står for rekrutteringen. Og når man ikke har erfaring og samtidig mangler dybere indsigt i et fagområde, bliver udvælgelsesprocessen begrænset til de 10-15 faktuelle faglige kvalifikationer som den ansættende manager har sat op.
Her mister virksomhederne så den del af ansøgere som ikke er superskarpe til at skrive ansøgninger og til at udforme deres cv’er.
Næste problem er, at der er meget kort tid til at kigge hvert enkelt cv igennem. Forleden så jeg et job som Talent Acquisition Specialist hvor man skulle regne med at arbejde med 60-70 job ad gangen. Det er decideret useriøst, og resultatet af et stort arbejdspres er, at rekrutterne bruger 15-30 sekunder pr. cv på at vælge om et cv skal i MÅSKE-bunken eller NEJ-bunken.
Og det er jo klart at der så er risiko for at man her mister yderligere en portion kvalificerede ansøgere.
I kølvandet opstår et tredje problem, nemlig at ansættelser bliver 1:1 ansættelser – dvs. at de foretrukne kandidater kommer fra lignende stillinger som de allerede har bevist at de kan bestride. Det er hverken berigende for medarbejderen eller bringer ny viden til virksomheden.
HR SKAL OPGRADERES
Vil virksomhederne mangel på arbejdskraft til livs, drejer sig for det første om at få antallet af rekrutteringspersonale balanceret med behovet for arbejdskraft.
Mit bud er, at man som TA’er kan håndtere 5-10 job ad gangen – selvfølgelig afhængig af tyngde af job og personlig viden.
Dernæst skal man som en succesfuld rekrutter have et vist niveau af faglig indsigt. Hvis ikke man har det skal der være tid til at sætte sig ind i tingene.
Endelig er der jo en række seriøse og specialiserede headhuntere, som har den nødvendige tid og ekspertise til at hjælpe.
Uanset hvad kommer virksomhederne til at betale – enten i form af manglende udførelse af opgaver, opgradering af HR eller købe sig til ydelserne ude i byen. Jeg ved godt hvor jeg ville vælge at lægge mine penge.