CorebaseCorebaseCorebaseCorebase
  • Koncepter
    • Succes med salg
    • CXO coaching
    • Karriererådgivning
    • Digitalisering
  • Artikler
  • Om Corebase
  • Login

18 maj, 2020

Potentiel bombe under Dynamics 365 (tidl. AX)

By Uffe Krogh

Microsoft har med den nye AX-platform ophævet en række fejlkilder som forhand­ler­ne potentielt stod for. Men med 10-12 op­da­te­ringer om året, bliver kunderne nød til at inkorporere dette ekstraarbejde i hverdagen. Og forhandlerne skal gentænke deres supportapparat hvis ikke kunderne skal lades i stikken.

Der er et kæmpe teknologiløft fra AX2012 til Dynamics 365 og der er mange fordele på udvik­lings­siden og på brugersiden. Men forhandlerne har ikke længere den samme adgang til systemerne i cloud-versionen og kunderne skal i langt højere grad have struktureret og automatiseret deres processer for opdateringer, vedligeholdelse og drift.

Steen Andreasen er ekspert indenfor området og har siden den første AX-version arbejdet som udvikler, problemløser, performance-analytiker og som skønsmand i voldgiftssager. Han forstår godt, at det kan være svært at overtale kunderne til at udvikle automatisk test, der mindsker arbejdet med de mange opgraderinger. Dette arbejde koster ofte lige så meget som sel­ve udvikling af platformen. Men hvis ikke de gør det, er alterna­tiv­et at hyre ekstra personale i økonomiafdelingen og it-afdelingen for at dække det ekstra arbejde der er med månedlige opdateringer.

”Hvis ikke kunderne skal ende ud i katastrofale problemstillinger, som vi har set med AX2012, er der brug for et helt nyt samspil mellem kunden, Microsoft og forhandleren. Med den nye version svarer det lidt til at skulle fjernstyre sin mekaniker”, siger Steen Andreasen og fortsætter: ”Forhandlerleddet må se vigtigheden i at lære hvordan Microsofts support­centre arbejder og etablere arbejdsgange, der tager højde for de mest kritiske dele af platformen. Det er nødvendigt med et paradigmeskift på driften og setup’et skal tage højde for hvilket serviceabonnement kunden har og hvordan systemet anvendes. Dernæst skal forhandlerne have modet til at sætte krav overfor kunderne. Ellers bliver det alt for dyrt for kunderne og kan potentielt blive en bombe under ERP-systemet”.

Steen Andreasen har arbejdet med det nye Dynamics 365-setup hos flere danske virksomhederne og forhandlere. Kontakt Uffe Krogh på uffe@corebase.dk for yderligere snak eller med Steen Andreasen.

Flere artikler

  • VIDENSERHVERV: Mangel på kvalificeret arbejdskraft skal løses af virksomhederne selv
  • Forandringsforstoppelse
  • God businesscase i at reducere it-udgifterne
  • Vedligeholde eller skifte til ny?
  • Få et digitalt sundhedstjek af din virksomhed
  • IT-modenhed – en undersøgelse
  • Sådan sikrer du succesfulde it-investeringer
  • Hvad er konkurrencekraften i din virksomhed…
  • Hjælp til Dansk Industris medlemmer
  • Udnyt tiden med de bedste konsulenter
  • Potentiel bombe under Dynamics 365 (tidl. AX)
  • Ingen projektplan har overlevet mødet med virkeligheden.
  • Dyrt ikke at have tid til at finde de rigtige medarbejdere
  • Sagde du IT: Så skal du tale med min it-chef
  • Superoptimering gør digitaliseringsprojekter usikre
  • HJÆLP TIL IT-CHEFER
  • MUST READ for enhver erhvervsleder
  • Topchefer uden indblik i IT bliver dårlige ledere for deres it-chefer
  • De færreste topchefer har de nødvendige forudsætninger indenfor IT
  • Topledere involverer sig for lidt i it-projekter
  • Make it simple to get selected for your next freelance job
  • Re-starting Corebase

Corebase ApS
Lottenborgvej 24
2800 Kgs. Lyngby

+45 3011 4404
uffe@corebase.dk

  • Koncepter
    • Succes med salg
    • CXO coaching
    • Karriererådgivning
    • Digitalisering
  • Artikler
  • Om Corebase
  • Login
Corebase