De fleste virksomheder får 2-3 tilbud når de f.eks. skal have udskiftet ERP-systemet. Det er der jo god ræson i, men hvor klar er virksomhederne selv til omlægninger?
Der er langt mellem de gode anmeldelser af færdige it-projekter. Faktisk bliver 8 ud af 10 projekter forsinkede og dyrere end forventet. Og virksomhederne får sjældent det udbytte af investeringen som der var stilet imod.
Men det er langt fra kun it-leverandørerne der bærer ansvaret: For det første er virksomhederne slet ikke klar over hvor meget ekstra arbejde der er i forbindelse med implementering af nye it-systemer. Og følgerne ved at skifte selv en meget lille del af it-platformen undervurderes.
For det andet lader man it-leverandøren styre projektet: De har jo forstand på det og det er en del af prisen, tænker de fleste vel. Men det svarer til at lade ulven vogte får: Man kan som leverandører per definition ikke være uvildige, når de selv står med en del af leverancen.
Corebase giver rådgivning omkring it-projekter og implementering af nye systemer. Da vi ikke er sponsoreret af producenter eller it-leverandører er anbefalingerne uvildige. Vi tør desuden give et reelt billede af faldgruber og parathed. Et godt sted at starte er en foranalyse til kr. 29.500 excl. moms. Den består af en rapport på 2-5 A4-sider i et sprog som alle forstår.
Rapporten giver en status på de tekniske forudsætninger, der er nødvendige for gennemførelse af et succesfyldt it-projekt. Dernæst giver den et billede af hvor parat organisationen (360°) er til at starte et it-projekt. Herved får man et indblik i de faldgruber der er og som man derfor kan tage højde for under planlægning af projektet.
Ring og hør om første skridt på vej til succesfyldte it-projekter til Uffe Krogh på 3011 4404 eller Henrik Oppenhejm på 2032 0713.